Et forunderligt møde - jabely

Gå til indhold

Hoved menu:

Et forunderligt møde

Historie

Et forunderligt møde!
Stedet er Christiansvej i Charlottenlund. Året er 1959. I en lænestol sidder min gode ven Gunnar med benene oppe. Han har brækket lårbenet ved et styrt med motorcyklen.
Ind ad døren kommer hans søster Karen og med hende en ukendt pige. De havde mødt hinanden på Strandvejen,  hvor de sammen hjalp en mand, der var væltet med sin knallert. De var kommet i snak og blev enige om at tage hjem til Karen for at få en kop te.


Gunnar hilste fra stolen på pigen, hun hed Anni,og derved blev det. Men han kunne ikke glemme hende.
Det var heldigt for ham, at Karen og Anni udvekslede adresser og telefonnumre.

Da det blev efterårsferie besluttede Gunnar og vores fælles ven Jess, at de skulle en tur til det vestjyske for at besøge Jess' familie. Så kunne Gunnar passende besøge Anni, der boede i Balling og som Gunnar havde kontaktet inden turen.

Gunnar og Jess skiltes på torvet i Skive og aftalte, at de skulle mødes klokken 01.00. Jess var punktligt til tiden og ventede troligt, men  der kom ingen Gunnar. Han  gik ind på politistationen, hvor han forklarede sig og betjentene tilbød ham en seng i detentionen.
Betjentene morede sig og holdt godt øje med torvet.

Da Gunnar endelig nåede frem, lurede betjentene ham og gik ud og spurgte, om han manglede noget: Jo, han manglede sin kammerat. Nå, men han sad altså i detentionen. Hvad?   Betjentene forbarmede sig og fortalte sandheden  og situationen opløstes i et fælles grin.

Denne tur fik store følger: Anni flyttede til København og fik stilling i Magasin. På handelsskolen i Skive havde Anni en veninde,der fulgte Annis eksempel. Hun søgte og fik også job i Magasin og flyttede til Dragør hos sin bror og svigerinde. Denne veninde hed Gerda.

Gunnar og jeg hyggede os tit sammen, således og en onsdag februar 1961. Vi havde aftalt, at vi ville spise et par stykker mad sammen, men da det kom til stykket viste det sig, at han havde lovet Anni, at de skulle være sammen. Jeg foreslog, at vi alle kunne spise hos mig på Bjergagervej. Det syntes Gunnar var en god ide, og vi tog ind på Kongens Nytorv for at fortælle Anni om vores aftale. Anni have imidlertid en indvending: Hun havde lovet at være sammen med en veninde fra Skive: Gunnar og jeg- kunne vi så ikke være sammen alle 4?

Anni syntes det var en god ide, og så fik og jeg travlt: Der skulle købes 4 tallerkener, 4 knive 4 gafler og mad til 4. Vi nåede det og var klar, da pigerne fik fri. Det var spændende. Hvem var den veninde? Ville hun falde til i vores selskab. Og så kom de. Veninden var en aldeles dejlig pige. Hun hed Gerda og faldt helt naturligt ind i vores lille gruppe.

Vi fik en virkelig hyggelig aften, der endte med, at Anni og Gunnar forkyndte, at nu tog de hjem. Det gjorde de, og Gerda og jeg var alene tilbage,og Gerda skulle hjem til Dragør.

Jeg havde en Scooter, så det var sådan set lige ud ad landevejen. Blot med det forbehold, at det var med en fremmed pige, som var blevet udstyret med et par bøger, og at jeg aldrig havde været i Dragør. Men det gik og denne tur blev til mange.

Det var også i Dragør jeg første gang mødte Gerdas skønne forældre. Det blev heldigvis ikke sidste gang. Vi besøgte dem senere dem så tit vi kunne i hjemmet i Frederiksgade i Skive.

30. juli 1961
Da vi nåede sommeren blev enige om at forlove os. I første omgang skulle vi ikke bralre ud med det, det skulle først offentliggøres på vores ferie på Bornholm sammen med Anni og Gunnar.
Da vi ankom søndag den 30.juli 1961til campingpladsen øsede det ned. Anni og Gunnar skulle sove i deres nyindkøbte SAAB og vi skulle sove i et lille telt. At få de rejst var lidt af en opgave i den silende regn, og vi var nødt til at grave en rende om teltet.
Vi havde forlovelsesringene med, men havde ikke styr på det med datoerne. Pludselig gik det op for os at det var den 30, den dato,der stod i ringene.

Klokken var mange,det øsede ned, og vi skulle have ringene på inden midnat. Frem med dem, på med dem  midt i søle og mudder.
Det blev ikke den mest romantiske forlovelse, men var anderledes!

Gerda flyttede nu til Danshøjvej i Valby. Hun fik et værelse i en ejendom, hvor der var 3 værelser på 1.sal, der blev lejet ud. Her boede Gerda, Marianne og Birgit Schiønemann. Et ganske udmærket sted med bad og køkken og nemt til bus og tog.

Hvidovre Enghavevej 28!
Glæden ved at bo på Danshøjvej varede kort. Alle tre blev sagt op, for huset skulle sælges. Hvad gjorde vi nu? Vi blev enige om at flytte sammen, hvis jeg kunne få en lejlighed. Jeg klagede min nød på boligkontoret og fik en lejlighed på Hvidovre Enghavevej. Jeg havde ønsket en 2½ værelses, men fik en 3 værelses.  Den var lidt dyr i forhold til min indtægt – 375 kr. om måneden. Men nu var vi 2 til at betale, så det skulle nok gå.

Men der var et forbehold. Jeg skulle være gift inden 6 uger for at få den. Vi havde aftalt bryllup til sommerferien, men vor planer måtte så laves om. Vi fandt påsken passende, så vi kunne blive gift i Skive. Der var kun en ting at gøre, en ting, der på nutids mennesker virker absurd – vi måtte søge om borgmesterens  tilladelse til at udsætte brylluppet. Heldigvis fik vi tilladelsen.

Der var dog ved det, at den var givet til den 19.4. der var skærtorsdag og der var der ingen ledige i præster i Skive den dag til at vie os, men vi kunne blive viet den følgende dag - langfredag og derved blev det.

Dele af Gerdas indremissionskes families var ikke ligefrem begejstrede over, at vi skulle vies af den nyudnævnte kapelan Helga Jensen. Hun var den yngste af landets 3 første kvindelige præster, og hendes ansættelse havde skabt en del røre i Skive.Læs mere om hende

Det var meningen, at vi kørte til Skive i Gunnars bil. Han og Anni skulle jo med til brylluppet og derefter besøge Annis familie. Det kom vi også til, men på en lidt anden måde, end vi havde forstillet os. De meddelte os, at de skulle giftes påskelørdag i Balling kirke, og at vi var inviteret med. Javel, det var da en nyhed. De havde fået tilbudt at bo i en chauffør bolig hos en ældre apotekerfrue i Sølystparken i Klampenborg mod at betale forbrugsudgifterne.

Det var dejligt med 2 bryllupper, men vi skulle lige nå et par begivenheder inden. Jeg kom kørende ind ad Gl. Køgvej og var ved at overhale en langsomt kørende Volvo, der uden varsel drejede til venstre, og der lå jeg. Min højre albue var godt kvæstet. Jeg kørte hjem og ventede på Gerda ,før jeg tog på skadestuen. Der var ingen grund til at forskrække hende. På skadestuen blev jeg undersøgt og røntgenbillederne viste ikke tegn på brud. Ikke desto mindre var albuen voldsomt hævet, og det gjorde virkelig ondt. Der gik lang tid, før smerterne dæmpedes. Efterfølgende har jeg ikke kunnet rette armen helt ud. Der gik nu nogle dage, så faldt Gerda på vejen op i en sporvogn. Hun fik et voldsomt slag på skinnebenet og et stort sår.

Vi var et kønt par. Jeg med en ituslået albue og Gerda med et stort plaster på skinnebenet.

Men det  gik, og vi blev gift, med min Gerdas og min familie som gæster.




 
 
10-08-2017
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu