Jul i Frenderup - jabely

Gå til indhold

Hoved menu:

Jul i Frenderup

Historie > Frederup 1936-1946

Til Avedøre skoles 3.b

Kære alle sammen.
I vil gerne vide, hvordan en morfar fejrede jul, da han var 8 år, og det vil jeg gerne fortælle om.

Da jeg var 8 år boede jeg ude på landet sammen med far og mor og to søskende. Jeg var den ældste af os tre.

Vi boede i et hus, hvor der var to stuer, et køkken, et soveværelse og et børneværelse. Oppe på loftet var der også et par værelser.Toilettet - lokummet -var i udhuset over gården.

Det var under krigen, så vi havde ikke varme i hele huset, og derfor var værelserne på loftet alt for kolde at bo i om vinteren. Den eneste, der boede der, var nissen, og han fik risengrød. Det var nu ikke rigtig risengrød, for man kunne ikke få ris dengang. Han fik byggrød, og det var han såmænd godt tilfreds med.

Men vi havde også en slags stald. Der boede vores høns og kaniner og vores gris, for sådan en havde vi også.

Hønsene lagde æg, kaninerne de hyggede bare, men grisen - den vidste det ikke - men den skulle være julemad.

3 uger før jul skulle grisen slagtes. Det måtte vi børn ikke se på, så vi fik besked på at blive i vores senge. Det var nu ikke så svært for mor og far at få os til at blive der, for Sofus kom allerede klokken 6 om morgenen og slagtede den.
Vi vidste godt, hvad der skulle ske, for aftenen før blev der stillet to tønder op ude i gården, og oven på dem blev der lagt en dør fra udhuset. Der skulle grisen ligge, når den skulle slagtes.

Så gik hele dagen med at skære grisen ud og lave mange forskellige slags mad af den: flæskestege, medisterpølse, krydderfedt, spegepølser, skinker, finker, sylte og meget mere. Spegepølserne og skinkerne skulle ryges, og det blev de hos karetmageren, der havde en rygeovn.

Ved I hvad en karetmager er?

Det er en håndværker, der laver vogne med træhjul. Han laver også tønder og trækar og al den slags, men han havde altså også et røgeri, for når han lavede hjul og tønder, blev der en masse træspåner til overs, og dem brugte han i rygeovnen.

Når pølserne og skinkerne var færdige hos ham, blev de hængt op på vores loft, for der var jo koldt og så kunne de holde sig meget længe.

Alt det synes I måske ikke hører med til julen, men det gjorde det hjemme hos alle, der boede på landet dengang.

Selvfølgelig var det kun en del af julen, for der skete også mange andre ting.

Når vi børn gik i seng om aftenen hængte vi en strømpe på fodenden af vores seng, og hvis vi havde været rare, kom nissen om natten og lagde en lille gave i den. Vi må have været meget rare, for der var altid noget i strømperne. Det var alt sammen små ting - de fleste hjemmelavede, for dengang kunne man ikke købe ret meget legetøj. Selv om det var et par sokker eller et lommetørklæde blev vi altid meget glade for, at nissen havde husket os. Det skete også, at der var hjemmelavet julekonfekt eller klejner i, og så var det jo bare guf.

I tiden op til jul flettede vi julehjerter og lavede kræmmerhuse. Nogle gange lavede vi også kravlenisser, som blev hængt op i vinduerne, så kunne de pynte i stuen sammen  med adventskransen. Min far havde lavet den og min mor havde pyntet den
.
Endelig blev det juleaften. Desværre var vi meget søvnige hver eneste juleaften. Det var svært at sove natten før.

Juleaftensdag blev der tændt i kakkelovnen i dagligstuen, den brugte vi ellers ikke om vinteren. Kun juleaften var den lun og rar, resten af vinteren var den kold og klam.

Vi børn måtte ikke komme derind, kun min far måtte. Det skulle jo være spændende.

Hvis vejret var til det, tog vi i kirke om eftermiddagen, når far var færdig med at pynte. Det var ikke altid vi kom af sted, for der var lang vej og der var ingen biler dengang. Vi måtte cykle, eller, hvis vi var heldige, køre med vores nabo Valdemar i hestevogn. Jeg husker dog kun, at vi gjorde det en gang.

Når vi kom hjem fra kirke, skulle vi have julemad. Der var pyntet med gran og lys, og så spiste vi flæskesteg - den fra vores egen gris. Vi spiste ikke risengrød hjemme hos os, men vi fik en slags risalamande - I husker nok, at vi ikke kunne få ris dengang, men det smagte alligevel smaddergodt, og kirsebærsovsen der var lavet af mors hjemmesyltede kirsebær. Ja, men hvor den smagte!

Men, men, men!!

Der var en ting ved juleaften, jeg ikke kunne lide, og det var, at mor absolut ville vaske op, før vi skulle danse om juletræet. Sikken en tid, det tog. Langt om længe blev de færdige i køkkenet, og så!!!
Så blev døren til dagligstuen lukket op, og der stod det tændte juletræ. Det havde dannebrogsflag og æbler og julehjerter og kræmmerhuse og fehår og levende lys og oppe i toppen sad stjernen.

Under træet var der gaver. De kunne alle sammen være der. For så mange var der heller ikke.

Vi måtte selvfølgelig ikke få dem, før vi havde danset om juletræet, hvor vi sang mange salmer og sange. Hvor var det hyggeligt, for min farfar og farmor og onkel Knud var altid hos os juleaften, og somme tider også min mormor. Min morfar døde samme år som jeg blev født.

Det år jeg var otte år havde vi også besøg i julen af min morbror Hugo og hans veninde, der hed Edith, så vi var rigtig mange det år.

Nå, endelig blev gaverne delt ud. Der var hjemmestrikkede trøjer og vanter og den slags. Og der var også et stykke legetøj til hver, og jeg behøver vist ikke fortælle, at det var det, vi mest ønskede os, men det var vanskeligt at få fat i, og vi vidste godt, at det var dyrt.

Der er en ting jeg særlig kan huske fra det år, og det var den lille bitte pakke, der lå under træet, og som var fra onkel Hugo til Edith.
Da hun fik den, tudede hun. Det var et par forlovelsesringe.

Så de blev forlovet juleaften hjemme hos os der ude på landet. Det var vel nok romantisk. Nå, sådan tænkte vi børn ikke. Det var først bagefter vi fandt ud af det.
Da Edith havde tudet af, og vi havde sagt til lykke, fik vi lov til at plyndre træet. Det vil sige, at vi måtte tage de julegodter, der lå i kræmmerhusene og hjerterne. Herligt!!
Trætte, mætte og glade gik vi seng efter en dejlig dag.

Men julen var ikke helt forbi!
4. juledag skulle vi i forsamlingshuset, hvor alle børnene fra vores skole sammen med forældrene holdt julefest.

Der blev sunget og danset om juletræet og så fik vi godteposer.  Det var en fest. Men så var julen også slut, og det er min fortælling også.

Kathrines morfar, som også skal hilse fra mormor,


Efterskrift; Hugo og Edith blev gift og fik 3 børn. Se brudebillede


   

 
 
 
10-08-2017
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu