Koloniernes historie - jabely

Gå til indhold

Hoved menu:

Koloniernes historie

Historie > Hvidovres kolonier

"Hvidovre Skolers Feriekolonier"
Grunden til koloniarbejdet i Hvidovre blev lagt den 10. november 1943, hvor foreningen "Hvidovre skolers Feriekolonier" blev stiftet.

Initiativtagerne til projektet var en gruppe lærere fra Strandmarksskolen med den unge Jørgen Larsen som primusmotor. Jørgen Larsen, der i øvrigt var koloniernes forretningsfører helt frem til 1. april 1974, var opvokset i København. Han havde her set og oplevet feriekoloniers store betydning for storbyens børn.

København Lærerforening startede kolonier allerede i 1889 og blev således inspirationskilde for mange andre kommuners lærere. Således kan nævnes, at Frederiksberg Lærerforening sendte sine første hold ud år 1900. I 1904 oprettedes Børnehjælpsdagen i København.

Nævnes bør også overlærer Østrups udsendelse af københavnske skolebørn til landbohjem, et omfattende arbejde, der nåede sit højdepunkt under og lige efter 2. verdenskrig.

Inspireret heraf stiftede hvidovrelærerne foreningen "Hvidovre Skolers Feriekolonier" . Også i Hvidovre var der et stigende behov for at komme væk fra byen. Navnlig i kolonihavekvartererne ved Stranden og i Præstemosen, var der mange børn, der ville have godt af et ferieophold i sunde omgivelser og navnlig et sted, hvor de kunne få sund og rigelig mad. Derfor var det helt naturligt, at en af de første inventaranskaffelser, man foretog, var en god solid vægt. Børnene blev altid vejet, når de ankom til kolonien, og når de rejste. Opholdets succes blev målt i antal kilo.

Midlerne til etablering af kolonierne blev tilvejebragt ved en utrolig engageret arbejdsindsats af de implicerede lærere og deres familier og venner. Der blev afholdt indsamlinger, lodsedelsalg - midnatsforestillinger i Hvidovre Bio - amatørforestillinger på Risbjerggård og meget meget mere.

Den 24. oktober 1945 kunne man opgøre nettooverskudet til ikke mindre end 18.200 kr. - et stort beløb efter datidens forhold - hvortil kom et tilskud fra Hvidovre Sogneråd i 1944 på 7.000 kr. til køb af 4 grunde i Gudmindrup og et tilskud på 3.000 kr. i 1946. De sidste 3.000 kr. var dog for lidt, hvorfor man søgte sognerådet - og fik - et ekstra til skud for 1946/47 på 15.000 kr.

Der blev lagt megen fantasi i arbejdet med at få skaffet bygninger til Gudmindrupgrundene. Således indhentede man hos Arbejds- og Socialministeriet tilbud på køb af flygtningebarakker. Tilbuddet - der kom i 1947 - var rimeligt: tyske til 30 kr./m2 , svenske til 80 kr pr m2. - de svenske var isolerede.
Inden man nåede at få afsluttet sagen med barakkerne til Gudmindrup blev Dragsmur Strandhotel ved Helgenæs udbudt til salg for en kontantpris af 30.000 kr. Selv om kontantbeholdningen kun var på godt 27.000 kr. købte man ejendommen. De sidste penge blev dog hurtigt skaffet! Sognerådet havde nu et bevis for, at der virkelig var mening med galskaben og gik aktivt ind i arbejdet. Det optog et 20-årigt lån på kr. 25.000 som det genudlånte til foreningen til indkøb af 6.500 m2 tillægsjord.

Den 22. juni 1948 sejlede et hold fra Strandmarksskolen fra Århus til Kongsgårde på Helgenæs, hvorfra man til fods begav sig til Dragsmur kolonien. Fire hold á 12 dage blev det til den sommer, hver på 51 børn. Dem skaffede man plads til ved at opsætte treetages køjer.


Endelig var den den første feriekoloni kommet i gang, og herefter gik det slag i slag.

Således købte Hvidovre Kommune i 1952 Skødshoved Strandhotel til koloniformål. Efter udvidelse med 2 sovesale med plads til hver 40 børn og en toiletbygning,  blev administrationen af kolonien overdraget Hvidovre Skolers Feriekolonier.

GudmindrupkolonienFørst i 1956/57 fik man indkøbt de før omtalte flygtningebarakker. De blev flyttet fra Mosede til Gudmindrup, fik indrettet køkken og toiletter og fik en skalmur - men nogen ideel koloni blev det aldrig og dens drift indstilledes da også i efteråret 1975.
Hvidovres borgeres og politikeres interesse øgedes heldigvis i takt med de gode resultater, der blev opnået på kolonierne, og i 1958 blev Vigkolonien købt af Holbæk Børnehjælpsdag.

I 1969 købtes Langø Skole, denne var dog helt uegnet til formålet, og blev heldigvis solgt i december 1974.
Jette Jan i 1977. Tast på billedet for se det i større udgave.I 1971 blev skonnerterne Frem og Jette Jan købt. Frem blev senere solgt til Odense Kommune, mens Jette Jan blev sat i drift den 13. maj 1974.  

Hermed var kolonierne tilført een helt ny dimension, hvis sociale og pædagogiske indhold var af et format, der vanskeligt kan beskrives her. Ved udgangen af sæson 1981, blev der desværre sat punktum for dette enestående projekt.

I takt med de stadige udvidelser, blev administrationen af kolonierne og de økonomiske forudsætninger under "Hvidovre Skolers Feriekolonier" uhensigtsmæssig. Hvidovre Kommune overtog derfor den 1. april 1974 kolonierne og deres administration.

"Hvidovre Skolers Feriekolonier"s rolle var udspillet.  

Foreningen blev nedlagt, men alle - nuværende som fremtidige brugere - bør med taknemmelighed tænke tilbage på de mange mennesker - der ud fra en praktisk social tankegang - ulønnet og med ildhu og flid - var pionerer i det arbejde, vi i dag høster frugten af.  


Hvidovre Kommunes Kolonier


I årene før kommunens overtagelse, var der lavet et stort forarbejde. Således kom der allerede den 6. maj 1971 en betænkning fra Hvidovre Skolevæsens Strukturudvalg. Denne blev i juni 1972 fulgt op af en rapport fra Hvidovre Kommunelærerforening.

Disse to arbejder dannede grundlag for kommunens overtagelse og for at Skole- og Fritidsudvalget den 18.december 1974 besluttede  at nedsætte et snævert arbejdsudvalg til at sammenfatte koloniudvalgets synspunkter.

Udvalget, der bestod af Leif Eliassen, Engstrandskolen, Tove Månsson, Gungehusskolen , Sonja Sindahl Nielsen, Risbjergskolen og forretningsfører Bengt Lynggaard, afsluttede allerede den 30.januar 1975 arbejdet. Den 3. februar kunne "Betænkning om koloniernes Fremtid" fremlægges.

Helhedsplanen blev forelagt kommunalbestyrelsen, der tiltrådte den den 25.marts 1975.

Planen blev yderligere aktualiseret af, at de tre af vore kolonier, Skødshoved, Dragsmur og Gudmindrup i realiteten af brandmyndighederne blev dødsdømte. Det skete i henhold til "Hafniacirkulæret" - Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 21. maj 1974.

Den april samme år nedsatte skole- og fritidsudvalget en arbejdsgruppe med henblik på en snarlig tilvejebringelse af et byggeprogram og skitseprojekt for opførelse af en ny koloni på Skødshovedgrunden. Arbejdsgruppens medlemmer bestod af, foruden de før nævnte skoledirektør Thomas Dalby, civilingeniør Per Damskier, arkitekt Kjeld Frøkjær og ingeniør Gunnar Tersild.

Gruppens arbejde afsluttedes den 20.august 1975 og den 13. september godkendte kommunalbestyrelsen projektet.

Svejbæk foto 2 I mellemtiden havde vi været så heldige at kunne købe Svejbæk Færgegård til overtagelse den 1.4.1975. Efter en nødtørftig ombygning blev den taget i brug den 5. juni samme år, og kunne således afløse en  af de gamle kolonier.

Der manglede kapacitet under udbygningen til sende børnene på feriekoloni, hvorfor vi lejede os ind på "Tjele lejrskole" i årene 1976 - 78.

Skødshovedkolonien, der var en nyskabelse inden for kolonier - blev indviet den 16. marts 1977

Marianelund blev erhvervet i efteråret 1976, og hermed var den ønskede kapacitet i store træk opnået. Huset skulle dog først igennem en omfattende renovering inden den kunne tages i brug. ombygning.

Den blev iværksat den 1.juni 1977. Den 1. august forelå programmeringen, der var baseret på de indhøstede erfaringer fra Svejbæk Færgegård og projekteringen af Skødshoved. Der var lagt vægt på i størst muligt omfang at tilpasse projektet til de eksisterende bygningers miljø og  indretning.

Den 26. januar 1979 kunne Marianelund tages i brug og det arbejde, der havde været så mange år undervejs, havde nået sin afslutning.

Hvidovres borgere kunne med stolthed og glæde benytte de 5 tilbud: Jette Jan, Skødshoved, Svejbæk Færgegård, Vig-kolonien og Marianelund.









 
10-08-2017
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu